Story Spine
Skal du skrive en historie og har du svært ved at få hul på den, kan denne gratis IOS-app hjælpe dig i gang. Den giver dig syv ufærdige sætninger, som du skal afslutte. Når du har gjort det har du allerede skelettet til hele din historie, samlet i en lille tekst, som du kan kopiere over i et skriveprogram og arbejde videre på.
Spot the frase
Med denne gratis IOS-app kan man øve sig i at konstruere sætninger, udtryk og talemåder ved at flytte rundt på en række ord, så rækkefølgen kommer til at passe og sætningerne giver mening.
Word Dynamo
Et quiz-værktøj, som både findes i en gratis webudgave og som købe-app til iPhone eller iPad. App'en hjælper dig med at lære nye ord og deres betydning. Der er quizzer til alle niveauer. En quiz består af ti opgaver, hvor du får vist et ord og skal vælge hvad du ved eller tror ordet betyder, du får altid fire at vælge imellem. Log ind før du begynder en quiz, så gemmer siden dine resultater og hjælper dig med at repetere de ord der driller. Du kan også selv lave ordlister og bruge dem til at quizze med. Pludselig bliver det helt sjovt at terpe nye ord.
Bitsboard Spelling Bee
Med denne IOS-app kan du træne stavning med sjove spil og øvelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar