Læsning

KizPhonics
Denne side er lavet til den tidligste engelskundervisning med fokus på talesproget. Her kan man finde næsten alt: en kæmpe samling af onlineaktiviteter (spil, små e-bøger, lytte- og læse-øvelser m.m.), videoklip, flashcards, historier og opgaveark til udskrivning.


Reader's Theater (Læseteater)
Denne side er et herligt skatkammer af gode historier og folkeeventyr fra hele verden, omsat til korte teatermanuskripter med roller og replikker. Med læseteater behøver man hverken scene eller publikum. Man leger bare at man er en flok skuespillere der holder læseprøver for at lære historien og rollernes replikker at kende. Når man har fået styr på sine replikker og forstår historien, kan man begynde at leve sig ind i rollen, f.eks. ved at tale med en anden stemme end man plejer. Det er en sjov og anderledes måde at træne sit talesprog med.
Siden har manuskripter til forskellige aldersgrupper.


Readworks
På denne webside kan man gratis hente læsetekster med tilhørende opgaveark til engelskundervisningen - lige til at smide i printeren. Der er et stort udvalg af tekster til forskellige klassetrin og i forskellige genrer.
For at bruge siden skal man oprette sig som bruger. Det koster ingenting. Når man er logget ind kan man vælge en tekst/opgave her, og hvis man ønsker at gemme siden kan man enten downloade og gemme den på sit eget drev eller gemme den i sin private folder på websiden.


Funland er et sjovt online-tivoli, hvor man kan træne engelsk (og en række andre fremmedsprog) i parkens fire forskellige forlystelser. I Funland gælder det om at slå ørerne ud og om at læse, så du kan løse opgaverne og måske vinde alle præmierne. Læs hvordan du bruger Funland her.



World Stories er en webside fyldt med både traditionelle og nye eventyr/historier fra hele verden (på de sprog, som repreæsenterer de 30 mest talte sprog blandt børn i England). Historierne kan høres oplæst både på engelsk og originalsproget (og nogle gange flere sprog). Alle historier kan downloades som lydfiler (.mp3) og tekstfiler (pdf). Historierne har flotte illustrationer og websiden er en rigtig god ressource til læsetræning.


På websiden Dreamreader kan man finde gratis, engelske læsetekster med tilhørende quizzer, opgaveark og audioklip.
Her er noget for både de uøvede og de øvede, og på websidens blog kan man desuden finde en masse tips til hvordan websiden kan bruges i undervisningen, bl.a. denne 6-trins-guide.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar