Under denne fane samler jeg links til undervisningsportaler og websider med gratis undervisningsmaterialer, læringsspil, skabeloner, vejledninger eller nyttige webtools, som du kan lave dine egne materialer med.
KizPhonics
Denne side er lavet til den tidligste engelskundervisning med fokus på talesproget. Her kan man finde næsten alt: en kæmpe samling af onlineaktiviteter (spil, små e-bøger, lytteøvelser m.m.), videoklip, flashcards, historier og opgaveark til udskrivning.
Readworks
På denne webside kan man gratis hente læsetekster med tilhørende opgaveark til engelskundervisningen - lige til at smide i printeren. Der er et stort udvalg af tekster til forskellige klassetrin og i forskellige genrer.
For at bruge siden skal man oprette sig som bruger. Det koster ingenting. Når man er logget ind kan man vælge en tekst/opgave her, og hvis man ønsker at gemme siden kan man enten downloade og gemme den på sit eget drev eller gemme den i sin private folder på websiden.
ReadWriteThink
En undervisningsportal, som bl.a. huser en kæmpestor samling af interaktive opgaver og værktøjer til alle klassetrin. Her er nærmest alt hvad hjertet kan begære af onlineredskaber, som eleverne kan bruge f.eks. til tekstproduktion og -analyse, udvikling af genrekendskab, ordforråd og meget, meget mere.
Du kan også finde opgaveark til print eller færdige undervisningsforløb.
Instant Worksheets
På denne side kan du downloade hundredevis af opgaveark til engelsk (og andre fag) i .pdf- eller word-format (bemærk! sidstnævnte kan man redigere i). Vælg fag/aktivitet i menuen til højre, så får du listen over de tilgængelige opgaver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar