mandag den 25. maj 2015

Scrabble Sprint - et sjovt online-stavespil på engelsk

Onlinespillet Scrabble Sprint giver dig mulighed for at stavetræne på den sjove måde. Ligesom i det originale Scrabble-spil skal du stave så lange ord som muligt, og prøve at få de "dyre" bogstaver (dem, der giver flest point) placeret på de felter, der giver dobbelt eller tripple-point for bogstaver eller ord.
Du staver ord ved at trykke på bogstavbrikkerne i den rigtige rækkefølge. Hvis bogstaverne bliver grønne betyder det at ordet er godkendt og du kan trykke på "Play" for at få point for det. Herefter får du automatisk nye bogstavbrikker, så du hele tiden har syv.
Vil du skifte et bogstav ud skal du trykke på "Exchange" og derefter det bogstav du vil have udskiftet med et nyt.
De blanke bogstavbrikker kan du indsætte der hvor du mangler et bogstav (klik på brikken og vælg hvilket bogstav den skal være).
Hvor mange ord kan du nå at stave inden tiden løber ud?
Prøv spillet her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar