Viser opslag med etiketten Stavning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Stavning. Vis alle opslag

lørdag den 8. august 2015

Løs engelske kryds og tværs-opgaver online

 
 
På websiden Solvemall kan man finde en stor samling af engelske online kryds og tværs-opgaver. Der er mange forskellige opgavetyper med eller uden billeder og i forskellige sværhedsgrader.

onsdag den 15. juli 2015

Fem fede online-stavespil med engelske ord

I dette indlæg har jeg samlet links til forskellige onlinespil, som kan bruges til stavetræning.



Word Mahjong
I dette spil gælder det om at stave så mange og så lange engelske ord du kan med de bogstaver, som er frie, dvs. bogstaver som ikke er dækket eller har har mindst højre eller venstre side fri. Tast eller tryk på bogstaverne for at stave et ord, og tryk på "Submit" for at få ordet godkendt. Jo længere ord du staver, jo flere point scorer du. Farvede bogstaver giver også ekstra point. "Wild"-brikkerne kan erstatte et hvilket som helst bogstav, der måtte mangle. Ryd skærmen for bogstaver for at gå videre til næste niveau.


Word Reactor
I dette spil skal du stave ord ved at trække stiplede linjer imellem de bogstav-brikker, der falder ned fra oven. Når du har stavet et ord og slipper det sidste bogstav med musen går der et par sekunder mens ordet godkendes, før bogstaverne forsvinder og gør plads til nye bogstav-brikker. Du kan også flytte bogstavbrikkerne ved at trække og slippe dem. Stav så mange ord du kan nå inden feltet fyldes op så bogstavbrikkerne overstiger den øverste røde linje.


Search the sand
I dette klassiske Wordsearch-spil gælder det om at finde alle de skjulte ord fra ordlisten i højre side. Ordene er gemt i bogstav-skemaet og kan stå vandret, lodret eller på skrå. Træk med musen en streg fra første til sidste bogstav i et ord for at stave det. Når alle ordene er fundet kan du vælge at spille igen med den samme ordkategori eller prøve en ny kategori.


Letter Scramble 2
I dette spil dukker nye bogstavbrikker op på spillepladen hele tiden. Det er din opgave at bruge så mange bogstavbrikker som muligt ved at stave engelske ord og trykke på enter/submit for at få dem godkendt. Du kan kun stave ord med bogstaver, som er frie (dvs. ikke ligger under andre bogstaver). Jo længere ord du staver jo flere point scorer du og de farvede bogstaver giver ekstra point. I det grønne felt til højre kan du se hvor mange ord du skal stave for at komme videre til næste niveau.


Word dimensions
I dette spil skal du stave engelske ord ved at klikke på sammenhængende bogstaver på 3D-terningens sider. Du kan dreje terningen med pile-tasterne eller ved at klikke på pile-knapperne i spillet. Dine ord må gerne bruge bogstaver fra flere sider af terningen, bare hvert nye bogstav rører ved det forrige. Ordene kan staves vandret, lodret og på skrå og farvede bogstaver giver ekstra point. Når du har stavet et ord skal du trykke på Submit/Enter for at få det godkendt. I "Goal"-feltet nederst kan du se hvor mange ord du skal stave for at komme videre til næste niveau.

mandag den 25. maj 2015

Scrabble Sprint - et sjovt online-stavespil på engelsk

Onlinespillet Scrabble Sprint giver dig mulighed for at stavetræne på den sjove måde. Ligesom i det originale Scrabble-spil skal du stave så lange ord som muligt, og prøve at få de "dyre" bogstaver (dem, der giver flest point) placeret på de felter, der giver dobbelt eller tripple-point for bogstaver eller ord.
Du staver ord ved at trykke på bogstavbrikkerne i den rigtige rækkefølge. Hvis bogstaverne bliver grønne betyder det at ordet er godkendt og du kan trykke på "Play" for at få point for det. Herefter får du automatisk nye bogstavbrikker, så du hele tiden har syv.
Vil du skifte et bogstav ud skal du trykke på "Exchange" og derefter det bogstav du vil have udskiftet med et nyt.
De blanke bogstavbrikker kan du indsætte der hvor du mangler et bogstav (klik på brikken og vælg hvilket bogstav den skal være).
Hvor mange ord kan du nå at stave inden tiden løber ud?
Prøv spillet her.

søndag den 28. december 2014

Missed letters - et stavespil

I spillet Missed letters skal du stave de gule ord ved at flytte røde bogstaver op på de tomme pladser. Der er fire kategorier at vælge imellem (mad, tal, dyr eller udendørs aktiviteter) og mange staveord i hver kategori.

Prøv spillet her.

Træn stavning og ordforråd med Spin & Spell

Med stavehjulet Spin & Spell kan du træne ordforråd og stavning. Start med at vælge en kategori. Klik derefter på et af billederne eller tryk på knappen "Pick a word for me". Lyt til ordet og prøv at stave det ved at klikke på hjulets bogstaver. Når du har stavet færdigt skal du trykke på "Submit"-knappen for at tjekke om du fik stavet ordet rigtigt. Gå herefter videre til næste ord. Brug "Clear"-knappen og slet ordet, hvis du opdager at du har stavet forkert. Så staver du bare ordet forfra. Har du brug for hjælp til stavningen kan du altid klikke på knappen "Show me the word" og se hvordan ordet skal staves (læs evt. bogstaverne højt for dig selv), tryk derefter på "Show me the word"-knappen igen og stav ordet.
Tryk på "Home"-knappen, hvis du vil prøve en anden kategori.
Er I to eller flere kan I lave en stavekonkurrence, hvor I skiftes til at vælge et ord, som modstanderen skal stave. Et rigtigt stavet ord giver 1 point, og vinderen er den spiller, der først når til 10 point.

Prøv spillet her.

søndag den 19. oktober 2014

Games to learn english - en webside med ti sjove læringsspil

På websiden "Games to learn English" gemmer sig ti sjove onlinespil. Udover det gode, gamle "Hangman" kan man træne sætningskonstruktion, grammatik, ordforråd m.m.

Hvis du vil kan du også downloade spillene til din computer, så du ikke behøver internetadgang for at spille dem. Dette vil mange skoler nok kunne få glæde af. Det er jo ikke så tit vi får gode, digitale læremidler foræret. Du kan hente spillene under fanen "Download".

Spillene er pakket som såkaldte .rar-filer, så de ikke fylder så meget. Når du har downloadet dem skal du bruge et lille program, som kan pakke .rar-filer ud. Hvis du ikke har sådan et program kan du hente et gratis her. Programmet hedder "ExtractNow". Obs! Vær opmærksom under installationen af ExtractNow, så du ikke siger ja til at installere andet end selve programmet. Jeg fik tilbudt to ekstra programmer under installationen, men dem sagde jeg nej til, ved at trykke på "Decline" og derefter "Next".

søndag den 15. juni 2014

Ba Ba Dum - Byg ordforråd, læs og stav med fem sjove spil

Ba Ba Dum er en spil-side, hvor man kan træne ordforråd ved at læse, lytte og stave med 5 forskellige spil, som er meget enkle at gå til.



I de to første spil skal man matche et ord, der enten høres eller læses, med et af fire billeder. I næste spil skal man se på et billede og stave ordet, og i det fjerde spil skal man læse 4 ord og finde det der matcher billedet. Det femte spil er en blanding af de andre fire spil. Ind imellem er det to-tre sammenhørende ord der skal gættes, skrives eller læses, f.eks. "to write" eller "in front of".
Alle billeder er håndtegnede og holdt i meget enkle farver, som gør siden meget behagelig og rolig at se på.
En fordel ved denne spilside er også at ingen af spillene er på tid, så alle kan arbejde i deres eget tempo.
Sværhedsniveauet ligger nok omkring mellemtrinnet.

I finder siden her.


fredag den 13. juni 2014

Bitsboard Spelling Bee - engelsk stavetrænings-app


Lige nu kan IOS-app'en "Bitsboard Spelling Bee" downloades gratis i iTunes App Store og pro-versionen fås også gratis lige nu hvis du opgraderer inde i app'en.
App'en indeholder stavespil, ordlister og staveøvelser i forskellige sværhedsgrader. Man kan også lave sine egne ordlister med billeder.

Download app'en her.